Indlæg

Nice Cutex

“Nice Cutex, Ma’am” sagde 7-11 ekspedienten – en kvinde først i tyverne af Indisk/Malaysisk afstamning. Med rigeligt ferskenfarvet øjeskygge og imødekommende attitude til at tage sig af betalingen af min flaske vand, der var udset til at skulle redde min krop fra udtørring.

Nice Cutex – min hjerne roder i samtlige index efter mening. Hvad er det, hun snakker om?? ”Pardon” siger jeg og holder øje med hendes blik, da hun gentager komplimenten. Hun kigger på mine hænder……

NÅÅÅÅEEH – altså Cutex som i neglelakken Cutex. Hun synes om min neglelak går det nu op for mig. Jeg har aldrig hørt udtrykket Cutex om det før – ville tro man sagde Nail polish – men kender godt Cutex mærket. Jeg bruger nu Revlon, så hun er helt i skoven… anyway – jeg takker for komplimenten og hun fortæller at hun også selv bruger neglelak somme tider.  Mere præcist, når hun har menstruation….!!!

Jow, fordi hun er muslim, fortæller hun mig. Og man må ikke have neglelak på når man beder. ”Vi beder hele tiden, så det er kun når jeg har menstruation…..” smiler hun, underforstået at man ikke beder i den periode.

Fin lektion i kultur. Og sikke meget man kan lære om de meste forskellige emner på 2 minutters 7-11 snak…

Mægtige Malaysia

Her er mægtigt i Malaysia. Mægtig mad, mægtig mangfoldig kultur og natur…. og meget imødekommende mennesker. Malaysia er lige blevet kåret som et af verdens 10 venligste lande. Ikke så underligt, for de er altså fucking flinke her.

Malaysia er meget forskellig fra land til by – ligesom alle andre lande. I Kuala Lumpur (i daglig tale KL) findes alt det, der kendetegner en stor, moderne by: Tæt bebyggelse, høje huse, masser af hoteller, shopping malls (næsten for mange og for store), underholdning, afveksling, tidsfordriv, meget af det hele…

I ”provinsen”  hvor vi bor nu i Tanjung Bunga (på Penangs nordkyst) lige op ad bjerge og ud til havet, er der længere mellem mall’sne og underholdningen, men begge dele er her, utallige hoteller og lejlighedskomplekser langs kysten – og der er masser at se på i lokallivet.

Malaysia præges af mangfoldigheder på alle mulige  måder. Befolkningen består af malajer (58% – mestendels muslimer – faktisk baserer landets love sig på sharia…!) indvandrede kinesere (25% – de er buddhister, konfuzianister og taoister) og indvandrede indere (7% – som jo er hinduer). Da flere af disse religioner  fylder lidt mere i det offentlige rum end dansk folkekirketro, er her moskeer, hindutempler og buddhisttempler spredt med gavmild hånd. Hver dag hører vi der kaldes til bøn i den nærliggende ”flydende moske” og på hotelværelset fandt vi langt om længe ud af hvad pilen i loftet betyder.  Den angiver retningen for Mekka! Når man skal bede, skal man altså ikke først til at finde ud af retningen ved hjælp af kompas og Google Maps! Det er god kundeservice og giver et fingerpeg om, hvor vigtig en del af den muslimske hverdag det er at bede. Da vi ankom i lufthavnen fra Hanoi, bemærkede vi også, at der blev sagt over højttaleren, at det var tid at bede for muslimsk troende. Og så valfartede forskelligt slags personale mod bederummet – et fænomen, der selvfølgelig findes overalt fra rastepladser til shopping centre og lokale skoler.

I skolen er det almindeligt at lære Bahasa (malaysisk),  Mandarin og/eller Kantonesisk (der findes store enklaver af de herboende kinesere, der også taler dialekten Hokkien) og så engelsk, da Malaysia er en gammel engelsk koloni (Malaysia blev uafhængig i 1957)

Udover lokalbefolk-ningen er der mange turister her på Penang, så ind imellem de nævnte sprog, høres en del australsk, tysk, forskellige engelske varianter samt japansk og ikke mindst arabisk, da Malaysia er et stort rejsemål for arabere. Og ja, så er Thailand jo lige om hjørnet, så mon ikke der sniger sig et par Thai gloser ind.

Alle disse forskellige sprog anerkendes på lige fod, og derfor ser man skilte på malay, engelsk og kinesisk. Enkelte turisttunge steder også japansk og arabisk, hvilket unægtelig giver nogle lange skilte bare for at fortælle, at man har forladt butikken et øjeblik og kan fanges på mobilen…

 

En hvalp er en hvalp

På min vante vej ned til bageren, slagteren, videre mod fitness centret osv  går jeg langs søen, hvor en af familierne har et par hvalpe for tiden.

Og hvalpe er jo hvalpe uanset om de ender deres dage i en gryde eller får et langt liv med plads i fodenden hos husherren, hvor de bor.

Denne lille slambert er både bange og modig på samme tid. Bjæffer ad mig og løber lidt efter mig. Vil gerne snakke – og så nej, alligevel ikke.

Den er lidt håndsky og jeg ved ærligt talt heller ikke om jeg har lyst til at klappe den særligt meget – den har åbenlyst lopper. Men sød er den altså, no matter what! Jeg stopper op og kigger lidt  på den og kommer også hurtigt til at  tale til den på den der dumme måde med høj stemme, som er helt til grin, når man ser det udefra. Der sidder da også et par vietnamesere i nærheden, der får sig en fin oplevelse. Mærkelig udlænding, der stiller sig op og sætter sig på hug, tager kamera frem og taler til hunden. Hunde er altså ikke noget man taler til eller med. De er der bare…

 

Hvalpen har fundet lidt skrald at rode i. Minsandten om ikke der var en gammel fisk iblandt dåser, plastik emballage og snask. Uhhmmmm! Lækker fisk…

Nå, jeg må  videre….  Så godt lugtede den lækre fisk nemlig ikke…..

Uomtvistelig yndlingssnack

Passionsfrugt. Uuuuuhm! Der er ikke noget der slår den. Den er både sød og syrlig, saftig og med noget at knase på. Godt nok er den lidt bizar med sine slimede kernesække og den der mærkelige måde de hænger fast i kanten  – sådan lidt østersagtig. Man skal spise den med ske, grave den ud og knase lidt på kernerne, så er den bedst.

De passionsfrugter vi får herude er ikke runkne og indtørrede som dem jeg kender fra Danmark. Men disse her har heller ikke været en menneskealder undervejs. De er formentlig plukket i går og af Lien udvalgt som  de bedste. Hun har nok mærket på dem alle sammen og fravalgt et par stykker, der i hvert fald ikke skulle med hende hjem.

Jeg spiser dem 3-4 stykker ad gangen som snack. Morgensnack, efter frokost i stedet for noget sødt (arrh, ja, så okay måske så som supplement til noget sødt) eller om aftenen. Det er lige godt hver gang! Skål i passionssaft!