Mælk er ikke hvad det har været…

Da jeg var barn, var mælk uomtvisteligt sundt! Det var noget alle skulle have, børn, voksne, unge, ældre, gamle…. Ikke så megen snak, vi sku bare se at få drukket noget mælk!

Der var så vidt jeg husker to slags: sødmælk og kærnemælk. Den sidste udelukket af mine diktatoriske smagsløg – altså var der én slags. Sødmælken.

Indtil jeg var 10 år havde jeg ikke gjort mig mange tanker om dens herkomst. Jeg er forstadsbarn og mælken kom fra køleskabet, hvor man tog den fra en flaske.
Men da så min mor en annonce fra en landmand i Grenå – han lejede stuehuset ud i sommerferien, så byfamilier kunne holde bondegårdsferie på en rigtig bondegård. Altså: 2 uger i Grenå med komøgslugt, fluer på lit-de-parade på fluefangerklisterpapiret i vindueskarmen, stilhed og solskin. Han stangede tænder med et rustent søm og hed Håkon – og var enkemand, snakkesaglig, men desværre også jysk, så det var vist så som så med de dybere konversationer. Han var flyttet ud i kostalden, hvor han sov på en drømmeseng imens vi indtog hans stuehus. Min mor tilbragte sandsynligvis den første uge med at bringe rengøringsstandarden op til by-grænsen, mens min far sandsynligvis var at finde  bag en kriminalroman på terrassen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg gik på opdagelse ude i stalden. Hos køerne, af hvis bagdel jeg lærte at udrede hvem der var hvem. Det var her mælk antog en anden dimension end den kendte køleskabskolde. Her var mælk en varm, tyk masse med skind på toppen i en stor metaljunge. Ved siden af en gammel underkop med en sjat til kattene. Google ved at katte ikke kan tåle mælk i deres maver. Men ikke Håkon, dengang.

Jeg brød mig afgjort ikke om mælk med legemstemperatur. Og endnu mindre om skind på toppen. Men Håkon besnakkede mig til at prøve. Føj for fanden!!!!

I dag kunne det ikke forekomme nogen steder at man lod uskyldige børn drikke mælk direkte af jungen. For slet ikke at tale om, at nogen børn ville vove sig ud i en kostald. Ikke engang bondebørn, for stalden er steril – en produktionshal, hvor græs gennem drøvtygningsmaver omdannes til mælk. Ikke en legeplads for nysgerrige sjæle eller smagsløg.

I dag findes der ikke kun én slags mælk. Eller to. Sidst jeg kiggede efter i en køledisk i supermarkedet var der ud over sødmælk og kærnemælk også letmælk, minimælk, skummetmælk, promillemælk, skolemælk, gårdmælk, caffelattemælk – flere i udgaver som økologiske eller ej, nogle direkte fra gården på 24 timer, andre langsommere distribuerede, den med billede af koen og landmanden, der nu er en kvinde – og alle de andre varianter i  poser, pap og plastik, i størrelser og gørelser der berettiger til metervis og atter metervis af hyldemeter.

Og efterlader forbrugeren med et sandt helvede af varianter, emballager, priser og politiske beslutninger…

 

Facebook vennerne – den selvvalgte familie?

Ifølge Facebook selv, har vi for længst rundet 2 mio. danskere, der er hoppet på vognen med en profil på den populære Internet opslagstavle. Man kan bruge de sociale medier på mange forskellige måder. De unge definerer hele deres liv via de sociale sider, mens vi, der er ældre end unge, stadig famler lidt med formålet. Hvis jeg kigger mig omkring i min egen elektroniske vennekreds, ser jeg nogle, der har en minimal profil og ”bare kigger med” uden selv at bidrage, mens andre bruger hele pakken; eksperimenterer med det nye medie og spiller, chatter og deler billeder, links osv. med veninder, kolleger og familie. En større gruppe er forsamlet i mellem de to grupper og er typisk sporadisk deltagende.

Men hvad giver det os egentlig, dette sociale medie? Hvad får vi, som vi ikke har fået før?

Fuldblodsvenner og Fjæsevenner

De fleste starter deres Facebook karriere med venner, de etableret et forhold til i det virkelige liv, også kaldet IRL – In Real Life. Men der er også plads på vennelisten til bekendte, som vi måske kun har mødt en enkelt gang eller kender ganske perifert. Den første slags – de oprindelige venner – kalder vi for nemheds skyld her for Fuldblodsvenner. Og dem vi sjældent eller aldrig ser i det virkelige liv, kaldes Fjæsevenner.

Jeg har selv en god Fjæseven, der bor i Asien, og som jeg derfor ikke kan mødes med særligt ofte. Hun hedder Thuy og var i begyndelsen en professionel kontakt. Da tiden var moden til at ses privat, var jeg på vej ud af Vietnam, og vores sidste møde blev det første og eneste, der havde venskabelig karakter. Jeg tænkte ofte siden, at det var en skam, at vi ikke nåede at knytte den tætte kontakt tidligere, for vi havde en usædvanlig god kemi.

Men et par år senere fandt jeg Thuy på Facebook og hun blev igen en del af mit liv, men på en helt ny måde. At vi skriver sammen, i stedet for at tale, har stor betydning. Vi kan begge bedre formulere os med større omtanke, for det kræver lidt mere at udtrykke sig nøjagtigt, når man ikke gør det på sit modersmål. Og vi har mulighed for at dele f.eks. billeder og film, som vi kan se uafhængigt at tid og rum. Det er svært for os at afse tid samtidig, dels pga. tidsforskellen mellem Europa og Asien, dels fordi vi begge har så meget andet, der kræver opmærksomhed.

Det føles som om vi er meget tættere end de 8.000 kilometers reelle afstand. Hvis vi boede nærmere hinanden, ville vi helt sikkert være Fuldblodsvenner, og jeg håber da at møde hende igen IRL. Men jeg har opdaget, at det ikke afgørende. Vi trives fint som Fjæsevenner.

Venskab er nærvær, men ikke nødvendigvis nærhed

En gang troede vi, at nærvær krævede fysisk nærhed. Det gør det altså slet ikke. De unge har for længst taget nye nærværsformer i brug – først på mobilen og senere på de sociale medier. De holder tæt kontakt til deres nærmeste venner – hele tiden, men uden at være fysisk til sammen. Hvis du, som jeg, er forælder, kan du måske genkende situationen: Min søn har en afleveringsopgave for til dagen efter og sidder nu endelig foran pc’en med matematikbog, passer og tegnetrekant indenfor rækkevidde. Han har mobilen i hånden og sms’er uafladeligt. Med den ene hånd beskæftiget på mobilen, bladrer han i bogen og læser fragmenter af opgaven, imens han besvarer de indkomne meddelelser. Pludselig får computerskærmen hele hans opmærksomhed – en veninde har skrevet til ham på chatten. Han griner, sender lynhurtigt en kommentar retur, og citerer ud i rummet noget som en eller anden stand-up komiker har sagt. Hans opmærksomhed går tilbage til matematikken og han taster svar på et par spørgsmål om radius og omkreds, inden han forstyrres af en anden ven, der lige vil dele et klip på YouTube med ham. Det er indiskutabelt, om det skal være nu. Efter fem minutter med et fransk musikvideoklip og ca. 45 sms’er fokuseres der igen på vinklerne og cirklerne i opgavebogen.

”De unge har ikke noget indholdsmæssigt formål med at kommunikere. De kommunikerer for kommunikationens egen skyld. Det vil altså sige, at de henvender sig til hinanden blot for at vedligeholde de sociale relationer – for at bekræfte hinanden i sine venskaber” fortæller Malene Charlotte Larsen, der er ph.d. stipendiat på Aalborg Universitet og forsker i unges medievaner. Det, der giver følelsen af nærvær er tilgængeligheden; at ”du er der lige nu, hvor jeg har brug for at du er det”. Nærvær behøver ikke inkludere fysisk tilstedeværelse, hvis bare vi har fornemmelsen af, at den anden ”er der” – i den anden ende af et medie.

Der er altså opstået en ny slags nærvær, som de unge trives med. Nærvær uden øjenkontakt og aflæsning af kropssprog, som er vigtige dele af de traditionelle nærværsprincipper. Til gengæld forventes det, at man svarer straks – igen og igen.

 

Du er ikke alene

Vi mennesker har et grundlæggende behov for at mærke, at vi ikke er alene. Vi er flokdyr. Uanset hvor meget vi taler om individualisering, er vi stadig afhængige af at være en del af flokken – af dens accept og inkludering. På Facebook findes massevis af flokke, du kan blive en del af, ligesom du kan opsøge flokke, du engang var med i, så I kan føle jeres gamle fællesskab på ny.

Typisk for os i den ældre-end-unge generation er, at vi har gamle skolekammerater som Fjæsevenner. Gensynets glæde er intens om end flygtig. Man bliver bare glad over at genfinde en gammel ven eller veninde efter mange år:

Du kender det sikkert: Din bedsteveninde Ulla flyttede med sine forældre til Fyn midt i fjerde klasse og du så hende aldrig siden. Ærgerligt, for I havde faktisk en masse tilfælles dengang. Gad vide hvor hun er i dag…? Surfe, surfe, surfe… Hendes specielle efternavn dukker straks op og du genkender hende på billedet, nu med en midaldrende kvindes træk. Det må være omkring 32 år siden du så hende sidst… Klikker ind og sender en besked med beskrivelse af tid og sted samt et par kodeord fra jeres fælles fortid. Hun svarer hurtigt tilbage; jo det er hende og selvfølgelig husker hun også dig.

Så følger en beskrivelse af hendes liv nu med mand, børn og bankjob. Rimeligt kedeligt i en jysk forstad, men nostalgien eller nysgerrigheden kildrer i maven. Hvor er hendes barnlige sjæl fra dengang hvor I stjal hendes mors læbestift og curlere – og omsatte det til ”fine damer”. Eller hvad med den gang I klatrede i forbudte træer og hendes hvide sommerkjole led en krank skæbne? Ikke helt i overensstemmelse med hendes mors opfattelse af velopdragne, pæne piger!

I morer jer sammen, udveksler billeder af jeres børn  og genopfrisker hukommelsen om hinandens små søskende, der i mellemtiden har rundet 40! Alt sammen fremkalder det tryghed og gode minder fra barndommen, hvor I tilbragte hele døgn sammen. Dejligt at vide, at hun stadig er derude.

Men så alligevel – pludselig – PUF! Magien er væk. Det er forbi, det ved du straks. Kontakten bliver svagere og forsvinder lige så stille. Det hele er sagt nu; genoplivet og brugt op. Det kunstige åndedræt kunne ikke vække venskabet til live for evigt. I fik ikke engang talt om at mødes. Men den passive kontakt består – og nu ved I hvor I kan finde hinanden – hvis altså…

Ægte venner

På Facebook kalder vi alle for venner! Jamen venner – rigtige, ægte venner – det kan de da umuligt være alle sammen. Eller kan de? Det afhænger af om definitionen af venner er endegyldig, eller som så meget andet, under forandring. Det sidste er det mest sandsynlige og som sædvanlig er de unge først på færde. Det er naturligt for dem at have hundredvis af venner, hvilket virker provokerende på os, der er vokset op med venskaber af en anden kaliber. Venskabsbegrebet er allerede sat på prøve, og i kølvandet følger en række andre interessante nyfortolkninger af institutioner som for eksempel søskendeforhold og ægteskab.

Ifølge Malene Larsen, har de unge længe været i gang med at udvide – eller udhule – begrebet venner i forbindelse med deres sociale aktiviteter på nettet. ”De unge bruger begrebet venskab om det, de ældre generationer bruger om bekendtskab. Og ”rigtige venner” er i de unges sprogunivers blevet ”dem, de elsker overalt på jorden” siger hun.

Noget tyder altså på, at de begreber, vi bruger om forskellige relationer som familie, venner, bekendte og kammerater, er under udvikling. Eller afvikling? Tidligere tiders forståelse er opløst. De unge tolker forbindelserne anderledes, hvad enten vi kan lide det eller ej.

Malene Larsen fortæller videre hvordan de unge på Arto – en pendant til Facebook – kan indgå såkaldte Arto-ægteskaber. Denne mulighed var højst sandsynligt tiltænkt kærester IRL, der her fik mulighed for at bekræfte deres kærlighed i den virtuelle verden. Men sådan bruger de unge den ikke. De gifter sig i stedet med deres bedsteveninde eller bedsteven! Ifølge Malene Larsen netop fordi de har brug for at signalere, at der er forskel på venner og venner; nogle er bedre-end, andre er bare venner.

Tendensen er fortsat på Facebook, hvortil Arto-borgere i stort tal emigrerer. Her gifter de unge sig underligt nok ikke med hinanden, men skriver deres Fuldblodsveninder ind som om de er i familie. Under rubrikken ”søskende” inkluderer man altså vidt forskellige relationer som for eksempel biologiske halv- og helsøskende, mors nye mands børn af tidligere ægteskaber, som man ikke er blodsbeslægtede med, og så de allerallerbedste venner. Sidstnævnte kategori er naturligvis ikke permanent, for bedsteveninden bliver skiftet ud ofte – nøjagtigt som hun altid er blevet det.

Denne selvvalgte familie sætter nye standarder for det, der i den grad har været rammesættende i vores kultur; nemlig hvem vi er i familie med og hvem vi gifter os med.

Gammel vin på nye medier

Udover at der opstår nye ord, hvilket kendetegner de fleste områder af livet, og at kendte begreber får nyt indhold, er der så noget at skrive hjem om – her fra den nye sociale virkelighed?

Både ja og nej: For mens medier og udtryk forandres, forbliver de grundlæggende menneskelige sociale behov uforandrede. Vi har som altid behov for at være i tæt kontakt med de andre i vores flok, men flokken kendetegnes ikke længere af blodbånd eller fælles oprindelse og findes ikke nødvendigvis indenfor et afgrænset geografiske område.

Facebook og de andre sociale medier bidrager med mulighed for tilgængelighed og nærvær på tværs af tid og geografi. På denne tidssvarende måde kan vi tilfredsstille et af vores grundlæggende behov: Vi kan med andre ord være sociale uden at være sammen.