Her får du den bedste burger i Prag

Ser man bort fra traditionelle burgerrestauranter som “Den Gyldne Måge” og Burger King, som serverer ganske OK, men middelmådige industriburgere, så er de fleste cafeer og restauranters burgermenuer lidt ligesom menuen på dårlige kineserrestauranter. Længden af menukortet er ligefrem proportionalt med antallet af kombinationsmuligheder på de ingredienser køkkenet anvender. Ofte helt uden skelen til om ingredienserne overhovedet passer sammen og ofte kan man ikke skelne de enkelte smagsindtryk fra hinanden. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at burgeren også samlet, så den er fuldstændig umulig at spise uden at smøre både sin egen overkrop og de nærmeste omgivelser ind i indholdet mellem bollerne.

Af samme årsag bestiller jeg meget sjældent burger på en cafe eller en restaurant, for når det kommer til burgere, er jeg temmelig konservativ.

Jeg synes ikke, at det er en ubrydelig naturlov, at en god burger skal være mere end 25 centimeter høj og indeholde mere end 10 ingredienser. Og kombinationen af fyldet i bollen behøver ikke nødvendigvis virke, som om det er noget en Noma-kok har hallucineret i et ondt svampetrip.

Tværtimod synes jeg, at burgere skal være simple. De kunne spises med hånden og jeg har helt ærligt aldrig forstået, hvad guacamole, blå ost, remoulade eller rejesalat skal i en burger. For mig er det meget vigtigere, at der er brugt godt kød, som er behandlet rigtigt, og at der er få men velvalgte ingredienser af høj kvalitet.

Naše Maso

Lørdag ved frokosttid var alle borde i butikken besat og der var lang kø ved disken.

Derfor havde jeg temmelig høje forventninger, da jeg tog sporvognen til den anden ende af byen, udelukkende for at spise en burger på Naše Maso. For hvis rygtet talte sandt, så var det nøjagtigt den slags burgere man kan få der, og ifølge brugerne på Tripadvisor, er det i skrivende stund Prags syvende bedste restaurant.

I virkeligheden er det ikke en restaurant. Det er en slagterbutik, som på bedste konditorvis har kastet et par borde ind i lokalet. Her serveres der så et lille udvalg af snacks fremstillet af butikkens egne varer.

Selvom de mere en 600 gode anmeldelser på Tripadvisor lokker mange turister til at besøge Naše Maso, har de modsat mange  andre restauranter i Prag ikke spisekort på flere sprog fyldt med forsikringer om, at her serverer man den eneste ægte tjekkiske mad i byen. Hos Naše Maso er menuen bare et skilt på tjekkisk over slagterdisken, og så må kunderne selv finde ud af, hvad de vil have at spise og bestille det ved kasseapparatet. Her gør man ikke noget specielt for at trække turister til, og manden, der tager imod bestillinger og penge, taler kun tjekkisk og et meget rudimentært engelsk og tysk.

Menuen på Naše Maso

Menuen på Naše Maso hænger på skilte over disken og er kun på Tjekkisk.

Da jeg kom en lørdag ved frokosttid, var alle bordene i butikken besat, og køen af kunder ved disken, der enten skulle købe kød til den hjemlige lørdagsmiddag eller bestille fra menuen, var lang.

Ofte plejer det at være et godt tegn, når der kommer mange lokale på en restaurant, og denne lørdag på Naše Maso var tjekkerne lang i overtal. De spiste enten den hjemmerørte tartar, en simpel sandwich med hjemmelavet oksebryst, det hjemmelavede farsbrød eller stedets burger, som jeg også havde bestemt mig for.

Bestiller man husets burger, skal man hverken tage stilling til fyld, smørelse eller stegning. Den kommer kun i en enkelt udgave, som tilsyneladende ikke kan fraviges. Det oplevede en engelsktalende dame længere fremme i køen, da hun forsøgte at bestille den “well-done”. Hun blev bare mødt af energisk hovedrysten fra ekspedienten, som med tyk tjekkisk accent svarede: “Only medium rare”.

Da min burger efter næsten en halv time endelig blev rakt over disken, var den lige nøjagtig så minimalistisk, som jeg godt kan lide, og da jeg havde sat tænderne i den første bid, var jeg overbevist om, at det sandsynligvis er den bedste burger jeg endnu har fået i mit liv.

Bollen var ristet gylden udenpå og var blød og svampet inden i, sådan som en burgerbolle skal være.  Modsat de fabriksfremstillede burgerboller man normalt bliver udsat for, var den her ikke spor sød. Til gengæld kunne man smage brødets ristede smag, som var næsten nøddeagtig.

På Naše Maso kan man købe øl eller vand, og begge dele kommer ud af en hane i væggen, som kunderne selv forsyner sig fra.

På Naše Maso kan man købe øl eller vand, og begge dele kommer ud af en hane i væggen, som kunderne selv forsyner sig fra.

Mellem bollerne lå der en ca. to centimeter tyk bøf, som, helt  i overensstemmelse ekspedientens beskrivelse, var “medium rare”. Udenpå var den brunet og sprød og inden i var den saftig, velkrydret og velsmagende. Ud over bøffen var det eneste andet fyld tre tynde skiver syltet agurk, der havde en markant smag af frisk dild og eddike og et par papirstynde skiver af rå rødløg. Begge dele gik op i en nærmest guddommelig helhed med bøffen og bollen.

Ved det her besøg nøjedes jeg bare med en burger, men hvis jeg ville have haft noget at drikke, så er der på samme minimalistiske vis kun to muligheder at vælge imellem. Man kan enten få vand eller øl. Begge dele kommer ud af en hane i væggen, som man selv forsyner sig fra.

Mit festmåltid løb op i 139 tjekkiske koruna (ca. 38 danske kroner).  Det er efter tjekkisk standard temmelig mange penge for en burger, når tager i betragtning, at en Big Mac på McDonalds kun koster 75 Koruna (ca. 21 danske kroner).  Til gengæld er Naše Masos burger kompromisløs kvalitet hele vejen igennem, og det er ikke sidste gang jeg rejser på tværs af byen for at sætte tænderne en.