Nice Cutex

“Nice Cutex, Ma’am” sagde 7-11 ekspedienten – en kvinde først i tyverne af Indisk/Malaysisk afstamning. Med rigeligt ferskenfarvet øjeskygge og imødekommende attitude til at tage sig af betalingen af min flaske vand, der var udset til at skulle redde min krop fra udtørring.

Nice Cutex – min hjerne roder i samtlige index efter mening. Hvad er det, hun snakker om?? ”Pardon” siger jeg og holder øje med hendes blik, da hun gentager komplimenten. Hun kigger på mine hænder……

NÅÅÅÅEEH – altså Cutex som i neglelakken Cutex. Hun synes om min neglelak går det nu op for mig. Jeg har aldrig hørt udtrykket Cutex om det før – ville tro man sagde Nail polish – men kender godt Cutex mærket. Jeg bruger nu Revlon, så hun er helt i skoven… anyway – jeg takker for komplimenten og hun fortæller at hun også selv bruger neglelak somme tider.  Mere præcist, når hun har menstruation….!!!

Jow, fordi hun er muslim, fortæller hun mig. Og man må ikke have neglelak på når man beder. ”Vi beder hele tiden, så det er kun når jeg har menstruation…..” smiler hun, underforstået at man ikke beder i den periode.

Fin lektion i kultur. Og sikke meget man kan lære om de meste forskellige emner på 2 minutters 7-11 snak…