Forbudte dansetrin

Poco poco dans er blevet forbudt i Malaysia – af Det Nationale Fatwa råd, som mener at fordi man danser trin, der former et kors (et kristent symbol), så er det ikke passende for muslimer at danse den.

Men Malajerne er siden begyndelsen af dette årtusinde blevet så begejstrede for poco poco trinene, som de træder både når de dyrker aerobic og når de holder bryllupper, så de brokker sig og vil have ophævet forbudet, der blev udstedt i februar i år.

I min avis i dag, er der både en artikel og et læserbrev om poco poco dansen. Faktisk er Fatwa rådet kommet til fornuft og har ophævet fatwa’en – så længe danserne altså overholder ”The Islamic Entertainment Guide”….

Men det forhindrer ikke Muftien i Perak (en delstat) i at fastholde det oprindelige forbud. Han er hverken til at hugge eller stikke i fordi han er blevet oplyst om, at dansen stammer fra Jamaica og indeholder ikke alene kristne trin, men også elementer af ånde-tilbedelse.

I læserbrevet fremhæves det, at dansen ikke stammer fra Jamaica, men fra Indonesien (der primært er muslimsk, ligesom Malaysia) og at man til bryllupper ikke danser med andre end sine fætre og kusiner, onkler og tanter – da det med blandede køn jo ikke tillades indenfor Islam. Og så fremhæver læserbrevsskribentinden helseperspektivet ikke at forglemme, naturligvis – det er godt for folket med motion.

Jeg tænker om så ikke de danseglade malajer fra Perak bare tager over bygrænsen og danser løs hos naboerne….

Her er  artiklen

Her er lidt poco poco dans, hvis du skulle være blevet nysgerrig. Bemærk især stilletterne der danser forrest i billedet i denne aerobic klasse.

1 svar

Kommentarer er lukkede.