Kender du Durian?

Næeh, vel…..? De færreste danskere kender Durian, den slemrian.

Durian forbudtDurian er en farlig fætter – stor og tung med tusindevis af pigge udenpå, og en stank af en mellemting mellem meget overmoden ananas og rådne æg indeni. Som frugt betragtet er den meget anderledes end hvad de fleste af os forstår ved en eksotisk frugt.

Den er et velkendt fænomen her i Asien. Den lugter så fælt, at de fleste hoteller har som en del af deres reglement, at man ikke må medbringe den på værelserne – ja, eller nogen andre stedet på hotellet for den sags skyld. Man må ryge de fleste steder på hotellet – men altså ikke mæske sig med Durian.

Ikke desto mindre er den en favorit er i Malaysia, hvor den dyrkes i flere varianter. Den er også almindelig i Vietnam, hvor de dyrker den sydpå og sælger den på gaden i Hanoi, men den er ikke markedsført som noget guddommeligt, sådan som jeg oplever den er her. Der er faktisk en Durian festival her på Penang i midten af maj. Jeg ved endnu ikke om jeg magter en hel festival med den stinkende slambert af en kæmpefrugt – men jeg har lovet mig selv at smage den, nu jeg er her.

Thuy – vores vietnamesiske veninde, der nu er bosat her på Penang – har lovet at tage mig med hen et sted, hvor man købe og spiser sin stinkende godbid på stedet…. Mads er ikke til megen hjælp – for han kan slet ikke holde tanken ud om dens rådne lugt.

Efter hvad jeg har hørt, sveder man den ud ligesom hvidløg, så ikke nok med at den lugter skidt før man spiser den, man går altså også rundt i en fesen lugt dagen efter. Godt nok en mærkelig frugt, den Durian.