En hvalp er en hvalp

På min vante vej ned til bageren, slagteren, videre mod fitness centret osv  går jeg langs søen, hvor en af familierne har et par hvalpe for tiden.

Og hvalpe er jo hvalpe uanset om de ender deres dage i en gryde eller får et langt liv med plads i fodenden hos husherren, hvor de bor.

Denne lille slambert er både bange og modig på samme tid. Bjæffer ad mig og løber lidt efter mig. Vil gerne snakke – og så nej, alligevel ikke.

Den er lidt håndsky og jeg ved ærligt talt heller ikke om jeg har lyst til at klappe den særligt meget – den har åbenlyst lopper. Men sød er den altså, no matter what! Jeg stopper op og kigger lidt  på den og kommer også hurtigt til at  tale til den på den der dumme måde med høj stemme, som er helt til grin, når man ser det udefra. Der sidder da også et par vietnamesere i nærheden, der får sig en fin oplevelse. Mærkelig udlænding, der stiller sig op og sætter sig på hug, tager kamera frem og taler til hunden. Hunde er altså ikke noget man taler til eller med. De er der bare…

 

Hvalpen har fundet lidt skrald at rode i. Minsandten om ikke der var en gammel fisk iblandt dåser, plastik emballage og snask. Uhhmmmm! Lækker fisk…

Nå, jeg må  videre….  Så godt lugtede den lækre fisk nemlig ikke…..