Têt – det vietnamesiske nytår

Mandarintræer transporteres rundt overalt i byenNytåret nærmer sig hastigt her i Hanoi, hvor man benytter sig af måne-kalenderen  – ligesom kineserne. Det kaldes derfor også det kinesiske nytår – på vietnamesisk ”Têt” og det er en gigantisk højtid. Meget større end vores jul, men det nærmeste man kan sammenligne med. Grunden til at jeg kalder det ”større” er, at det gamle års slutning og det nye års begyndelse begge er forbundet så meget gammeldags overtro og moderne show-off, at det også er en stor belastning for mange af  vietnameserne. Overtroen bevirker at man må foretage alle mulige krumspring, så som at slippe karper løs i de nærliggende søer eller at sætte et ferskentræ foran sit hus for at holde onde ånder væk. Og show-off  betyder at man for at (be)vise sit ufatteligt succesfulde år, der nu rinder ud, helst skal købe mange, dyre gaver til familien. Det vil nemlig samtidig sikre dem en god start på det nye år….. Og vietnameserne har som andre asiatiske lande det, man kalder et udvidet familiebegreb. Det betyder, at hvor vi i Danmark betegner vores forældre, søskende og bedsteforældre som familie, så tæller vietnameserne også onkler, tanter, fætre, kusiner, bedsteforældres søskende og især også deres døde forfædre med som familie. Det løber op, når man tæller, hvem der skal begaves med blomster, drikkevarer, mad og rede penge for at komme godt ind i det nye år.

En af vores unge medarbejdere fortalte hvordan der i hendes familie med 4 døtre  også er 3 svigersønner, der hver især skal bevise deres værd ved at købe dyre blomster eller træer til hendes forældre. Så lurer de en tid på hinanden som haner, der skal i kamp og sætter ind før nytåret med kæmpe store træer, så svigerforældrene dårligt kan være i deres hus for dem. Svigerforældrene har henstillet til at de skal lade være, for det føler sig dårligt tilpas over at være nødt til at smide træerne ud på grund af pladsmangel, hvilket så vidt jeg forstod, har forskudt kamppladsen til blomster-området. Så nu er det dyre blomster, der kæmpes på.

...og sælges på alle gadehjørnerDet er i øvrigt uhørt at have 4 døtre i et land, der har længe har haft 2-børns politik – men man SKAL jo helst have en søn, så det er selvfølgelig det, forældrene har prøvet – og prøvet – og prøvet og en sidste gang prøvet…. Man må så leve med skammen over 4 børn, som i den grad er et brud på den socialistiske forståelse af samfundssind, og oven i det bære sorgen over ikke at have fået en søn.

Der findes eet meget vigtigt nytårstræ – kumquats træet. Det bringer lykke i det nye år iflg. overleveringen. Det er et fint, grønt eet med masser af små appelsinlærlinge spredt dekorativt ud over hele planten. Det kan være kegleformet eller mere naturligt med en stamme eller flere hovedgrene. Vores træ på kontoret, der er valgt at to ledende medarbejdere, har en forgrening, så der er to store stammer. Det betyder dobbelt lykke, og er nøje udvalgt til at tjene dette formål. Det kostede omkring en halv månedsløn for en gennemsnitlig medarbejder hos os, dvs. en grafisk uddannet mand eller kvinde med et par års erfaring. I danske kroner ville det vil svare til at vi betalte 10-12.000 kr. for juletræet. Nu kunne mindre måske også gøre det, men vi  har en stor balkon ved vores reception, og der kan man jo ikke have et lille fedterøvstræ stående. Hvilket indtryk ville det ikke give de guder der uddeler lykke…?

De dyreste træer er faktisk ikke nødvendigvis de største. Det er klart, at man betaler for størrelsen, men det er som bekendt også fra andre sammenhænge, ikke den, det kommer an på. Næeh, de dyreste træer er dem med alle udviklingstrin repræsenteret: unge, spæde, grønne blade, blomster dels i knop, dels fuldt udsprungne, frugter der er grønne og umodne samt nogle, der er orange og fuldmodne. Det hele fordelt mellem de mørkegrønne, ældre blade. DET er et rigtigt Tet-træ. Jeg tænker, at det er typiske for den østlige filosofi at man tænker i helheder, når det gælder noget så vigtigt som at få held og lykke med ind i et nyt år.

Træerne dyrkes i plantager i udkanten af byenAlle SKAL have et træ. Det er ikke som i Danmark, hvor man kan forsvare/forklare ikke at have eet, hvis man f.eks. ikke holder julen hjemme. Her skal ALLE have et træ. Selv de mindste huse eller værelser, der måske kun er 10 kvm til en familie. Det betyder selvfølgelig,  at de findes i alle størrelser – endda i bonsai-udgaver. Man tør ganske enkelt ikke imødegå det nye år uden denne lykkebringer.

Vi passerer på vej til vores arbejde et område med planteskoler der laver Tet-træer. Det meste af året er der næsten ingen aktivitet. Det vil sige, at de folk, der har jordsstykket og som ofte bor på det i små træ- eller bølgeblikskure, har andet arbejde ved siden af træproduktionen. Men at de året rundt nusser om træerne, vander selvfølgelig og klipper løbende blade og grene til – og ikke mindst binder forsigtigt op med tynde, tynde, ståltrådsmønstre inde i træet, så det kan få den fine facon enten som en kegle eller med busklignende grene ud til begge sider. Frugterne er alt for tunge til at træet kan holde den slags faconer af sig selv, så det hele er sirligt forbundet med usynligt ståltrådsfiligran inde bag de grønne blade.

Jeg har ladet mig fortælle, at sådanne familier, der ejer et jordstykke med Tet-træer har langt hovedparten af deres indtægt i forbindelse med det nye år og at de vejrmæssige forhold i den sidste månedstid op til nytåret derfor er helt afgørende for, hvor meget de kan få for deres træer. For et par år siden var vejret således dårligt, og træerne trivedes ikke så godt, så priserne hen imod nytåret bare faldt og faldt og gartnerierne underbød hinanden for at få skidtet solgt inden de mistede alle frugter og blomster.

Det er familie-business at dyrke og sælge træerneMan kan sige at vilkårene jo er de samme for alle gartnerierne men da der sandsynligvis er nogle flere træer end der skal bruges, er der kamp til stregen sådan et år, hvor man må imødese store tab. Og hvis 80% af ens families indkomst halveres, er det indlysende, at det nye år starter med stor sorg over ikke at vide hvordan man tjener pengene ind det kommende år. Og hvis året starter skidt, betyder det desværre iflg. overtroen, at hele året bliver skidt.

Langt det meste her i Hanoi transporteres på bagsædet af en knallert eller scooter. Selvom de rige er begyndt at køre i biler, skal der da sandelig ikke svines til med træer og jord og den slags på det Burberry ternede indtræk.

Så de små og mellemstore træer må op bagpå leverandørens scooter. Det betyder, at man baster og binder træ med jord og kæmpe lerpotte fast bagpå – ja endda på mange cykler, ser man denne farefulde opsætning. Så vakler chaufføren afsted med den alt for tunge last og dytter og dytter for at få dem foran til at give plads. Det gør det selvfølgelig ikke og trafikken virker i disse dage endnu mere kaotisk og uforudsigelig pga. alle disse køretøjer med for høj og for tung last.

Jeg er lidt uklar på hvor længe man skal have Tet-træet stående af hensyn til det med den lykkelige start på det nye år. Men jeg ved, at når vi har sikret os på kontoret, skal træet tilbage og passes, der hvor det kom fra. Så får vi nemlig rabat på næste års træ. Hvordan man holder øje med det henstår også i det uvisse – måske man kan få sit navn på og genser sit træ næste år, eller man har bare en bonusbog derhenne, så man kan vælge et hvilket som helst…?

Nogen træer bliver bundet op i find kegleformDen anden slags træ, der er meget vigtigt her i nytårstiden er ferskentræet. Det er bladløst på denne årstid, men har lyserøde eller mørkepink blomster. Det kan være med rod eller en løs gren. Det vigtige er, at blomsterne er mange og at de er timet, så det blomstrer i fuldt flor i de første dage af det nye år. Deres formål er at skræmme onde ånder væk.  Legenden som den er blevet mig fortalt, er noget i retning af, at de gode ånder, som normalt våger over huset – især køkkenet – er taget ”hjem” til guderne for at aflægge årsrapport og derfor er huset nu uden beskyttelse. Ifølge overleveringerne stammer hele historien fra Soc Son bjergene i det nordlige Vietnam, hvor et kæmpemæssigt ferskentræ i tidernes morgen husede to rigtige powerguder – Tra og Uat Luy – som passede på hele nationen.

Man kan så åbenbart narre de onde ånder (der holdes hen i uvidenhed om det med årsrapporten) ved at sætte ferskentræer op foran huset , fordi de så tror, at her bor en god og kraftfuld ånd…

Selv fejrer vi jo ikke det kinesiske nytår på anden måde end at holde fri. Kontoret er lukket og vi benytter os af det til at indfri en gammel drøm om at se Angkor Watt i Cambodja – et fantastisk tempelkompleks der bl.a. er på UNESCO’s verdensarvliste.