Det her er Carolyn. Hun er australier. Men det har hun nok næsten glemt selv, for hun har levet mange år i England, hvor hun bl.a. arbejdede som journalist for Times og andre medier.
Og i lange perioder har hun været rejsende uden noget egentligt hjem. Hun har været en del i Cambodia og Laos, som er nabolandene til Vietnam. Begge lande synes at være længere tilbage i udvikling, og endnu mere korrupte end her. Hun kom i onsdags og rejste videre i dag, for hun skulle tilbage til Bangkok hvor hun har haft et værelse stående hos en bekendt det seneste års tid. Den bekendte skulle vist flytte, og Carolyn var ligeglad med at have nogen fast tilknytning til Bangkok, så det passede vist meget fint. Fra Bangkok skal hun om et par dage til Burma i en månedstid, hvor hun, vistnok, troede hun, havde et undervisningsjob som engelsklærer, men det viste sig så at være glippet. Så nu skulle hun bare være turist. Efter Burma går turen til Bali, osv osv osv
Spændende at møde sådan en person, der trives fint med ikke at have et fast sted at høre til. Hun kom her som couchsurfer. Couchsurfing er en organisation vi er medlem af som tilbyder folk at mødes – ligesom Servas i gamle dage, hvis nogen kan huske så langt tilbage. Vi har en profil på www.couchsurfing.com, der fortæller om os, og at man kan sove hos os et par nætter (couch = sofa, altså man kan surfe henover vores sofa!). Man skal være medlem for at kunne benytte sig af tilbudet, og alle medlemmer har en tilsvarende profil på siden. Så man læser typiske lidt om dem der vil sofasurfe, inden man siger ja til dem. Hvis man som gæst ikke opfører sig ordentligt (ja, det gælder sådan set også værterne) får man selvfølgelig dårlige anmeldelser. Således holder systemet selvjustits. Vi har haft et par belgiere på besøg for et par uger siden, der var på rundrejse i Vietnam og som kom forbi 2 gange. De var helt almindelige gennemsnitsfunktionærer, der havde planlagt 3 ugers rejse rundt i Vietnam og som gerne ville besøge nogen fastboende – og så var de sikkert også glade for at spare et par overnatninger.
Systemet er baseret på, at man gider tale sammen, fortælle om sit hjemland eller de lande man har rejst i – og altså ikke bare bruger det som gratis overnatning, sådan ind kl. 22. sove og op næste morgen og videre. Man forventes også at bidrage til husholdningen, dvs. betale sine egne måltider og måske endda invitere værtsfolkene på mad fra ens eget land eller give bidrag til køleskabet, inden man skrider.
Vi er blevet bombarderet med henvendelser den seneste uge med folk, der åbenbart bliver brændt af af en anden couchsurfer vært, for de skriver alle sammen at de troede de havde logi, men nu lige før det er aktuelt, så står de alligevel uden et sted at være. Men nu er det jo ikke noget vandrehjem, vi driver, så vi beklager de fleste af gangene, at vi allerede er optaget.
Det er vi også, for om en halv times tid kommer næste hold – en italiener og en østriger, der begge skal studere på Hanoi Universitet og som troede, de havde en aftale med en kontaktperson fra universitetet som ville sørge for dem, men som så alligevel ikke rigtigt svarede…. En historie der også er hørt før; man vender bare ikke tilbage som lovet/aftalt – og det behøver faktisk ikke at betyde, at man ikke har en aftale. Det er bare vietnamesisk facon at tage sig af tingene på selve dagen. Et gammel vietnamesisk ordsprog her gælder stadig ”du ser problemet når det er der”.
Tags: besøg, Couchsurver, gæster