Her ser du vores lokale Kjær & Sommerfeldt. Som med så meget andet her i Vietnam, er det et sted hvor modsætninger mødes….
Butikken er eksklusiv som bare fanden. Kølig, ordentlig og med vestligt interiør. Flasker på reoler med tydelig angivelse af pris og navn. I det hele taget er vin kun for den absolutte overklasse – de nyrige vietnamesere har skiftet gadelivets smugkro og hjemmebrygget sjat-øl ud med importerede vine i rødt og hvidt.
De nyrige er, ligesom vi har set det i de østeuropæiske lande, i gang med at adoptere vaner fra andre lag i samfundet eller endda fra helt andre verdensdele. Derfor skyder vinbutikker op her i Hanois Hellerup, ligesom golfbaner og –butikker anlægges og indvies i en lind strøm. De vietnamesere, der har scoret kassen på Vietnams rivende udvikling, investerer i specialimporterede biler efter princippet jo større, des bedre. Kæmpestore 4-hjulstrækkere af mærker som BMW, Bentket, Audi og Porsche fylder hver især som 4-6 scootere, og kan køre 15-20 km i timen pga. trafikken. Det er helt til grin med disse kæmpemæssige statussymboler, som er til stor gene for den almindelige vietnameser, da de forhindrer trafikken i at flyde. Selvom trafikken med de mange scootere ser kaotisk ud, flyder det altid rimeligt, fordi det er nemt og smidigt at ”fylde hullerne” i trafikken ud med scooterne, der let svinger snart højre om, snart venstre om forhindringerne. Men med den voksende bilpark propper trafikken på en helt anden måde, fordi potensforlængernes chauffører ikke vil give plads til andre, men hellere køre 1 cm frem med hornet i bund.
Nå, men det var vinen vi kom fra. Som I ved, er det kun meget beskedne mængder af vin vi sætter livs, så vi har ganske enkelt ikke været i sådan en vinforretning herude før. Men nu er vi så inviteret til middag hos en amerikansk bekendt i morgen, og tænkte at en flaske vin ville være passende som værtindegave. Altså kiggede vi indenfor i noget, der ligner en moderne udgave af Kjær & Sommerfeldt. Pæn facade i noble farver og typografi der signalerer klasse. Navnet er godt nok mærkeligt valgt. Måske er det min marketingfortid der spøger – men Red Apron (Rødt forklæde) giver det associationer til eksklusiv vin og overklasseprodukter???? Sådan en rigtig vinhandler fra gamle dage, havde da vistnok et forklæde af slidt læder – men rødt??
Det kan være vi finder forklaringen indenfor…? Næeh – overhovedet ikke!
Inde i butikken mødes vi af to unge (teenagere?) vietnamesiske kvinder. Den ene i en for stor og meget lilla t-shirt med gul påskrift. Hun taler glimrende engelsk og er salgstrænet på en måde vi har set tit herude. Hun kan fortælle det hun har lært udenad. Det har vi også prøvet i store forkromede udstillingsstande i stormagasiner, hvor de har lancering af en ny mobiltelefon eller en massagestol eller noget i den stil. De ansatte kan sige en række replikker om at der er introduktionstilbud, og at man kan se modellen herovre, men de aner ikke noget om produktets tekniske kvaliteter eller leveringstider…
Hende her starter sin salgstale med at spørge om vi vil have en smagsprøve – de har tilfældigvis smagsprøver på en navngiven vin i dag. Nej, tak – vi drikker faktisk ikke selv vin, men kigger efter en gave. Ååeh, er det til en ven ?? Ja (ingen vin til fjenderne, der hvor vi kommer fra!). Mon vi tror denne ven foretrækker rød- eller hvidvin?? Hvid – og vi kigger lige lidt selv. Tak!
Vi får tilkæmpet lidt tid for os selv til at glo på priser og mærker. Her er også lidt champagne, sauterne og en helt ubetalelig portvin, som jeg hurtigt, men forsigtigt får sat på plads på hylden igen. Næeh, ikke om jeg vil betale så meget for at vedligeholde min nyligt anlagte last…
De spiller den ondeste tøsepop for højt på anlægget herinde. Helt sikkert noget den lilla t-shirt og hendes veninde synes om. Men ikke kunderne, hvis det altså er sådan nogen som os. Veninden er kuli’en som ikke taler med kunder (hun kan sikkert ikke engelsk) og tripper rundt i stilletter, der er for små og i sin tid forgyldte. Hun har et forklæde på, der ville have klædt min mor i 70’erne – og afskallet sort neglelak på for korte negle. Sku’ hun ikke ha’ hvis det var min vinforretning!
Nå, men det er det jo heldigvis ikke. Jeg er bare med for at købe en flaske hvidvin, men benytter lejligheden til at undre mig over hvor forskelligt ting kan tage sig ud i forskellige kulturer. Vi takker nej til at registrere vores mailadresse og dermed til deres invitationer til parties – og imens tøserne stadig undrer sig over hvorfor vi ikke vil med til festen, takker vi af og forlader det mærkelig miks af grand cru’er, teenagepop og afskallede negle.
Tags: dekadence, Hanoi, overklasse, sælger, vin