Mine blomstrede fødder

Det er hot at have blomstrede negle i Hanoi

Det er rasende billigt at få både massage, ansigtsbehandlinger og mani- og pedicure her i Hanoi. Så det bliver man hurtigt afhængig af. Og hvorfor så ikke give den hele armen – eller foden – og få blomstrede tæer?

Blomstrede negleImens den unge kvinde – hun hedder Huyen (Hyæen) asede og masede med at slibe mine tæer i rette facon, valgte jeg fra kurven med  kunstige negle et passende blomstermønster. Der var mange kunstfærdige – og også en del rærlige – blomsterarrangementer i miniputstørrelse. De ansatte her i “Lancy Spa” som ligger lige på hjørnet af vores gade, kan male på selv den mindste lillefingernegl med deres rolige og koncentrerede bevægelser. Det handler bare om at sidde helt stille og se kunstværkerne udfolde sig.

Jeg er ikke sikker på at den slags kunst egner sig til danske tæer klemt inde i vintersko, så det var oplagt at prøve her i varmen, hvor de gyldne klip-klappere giver mulighed for at lufte fødderne og deres nye dekoration.

Tis på tæerne

Den lille dreng skulle pludselig tisse

Og uheldigvis skulle det være her og nu. Lige der på gaden, i fodgængerfeltet hvor jeg kom gående. Og jeg var travlt optaget af at holde øje med de ca. 3 millioner knallerter og scootere, der dagligt færdes i Hanoi.

dreng der tisser paa gadenDet er ikke ofte jeg ser vietnameserne tisse på gaden, men det hænder. Både børn og voksne, mænd og kvinder, piger og drenge. Når man skal, så skal man. Og i rendestenene flyder i forvejen frugtkompost, cigaretskod, opvaskevand og fiskeskæl. Så hvad skulle der ske ved at tilføje lidt urin?

Situationen her er fra den gamle bydel i Hanoi, hvor gaderne er smalle og trafikken heftig og aldeles uforudsigelig. Så det er bare om at se sig for, når man krydser gaden, for hverken biler eller scootere holder tilbage for fodgængere – heller ikke i fodgængerfeltet når man går over for grønt. Jeg var altså ikke opmærksom på  denne lille dreng, der kom gående ud fra sine forældres butik – de 2-3 meter henover fortovet og trak bukserne ned for at lade vandet her på hjørnet midt i den kaotiske trafik.

Med ganske få centimeters varsel nåede jeg at springe til højre for at undgå strålen – og benyttede lejligheden til at flå min mobiltelefon op af tasken og tage et billede.

Emils fødselsdag

Det var ikke lige som i Danmark, men næsten..

Emil har haft fødselsdag. Det var på mange måder ikke som i Danmark – på andre var der gjort hvad vi kunne for at det skulle ligne.

Der var flag og gaver fra morgenstunden lige som der plejer. Men ingen  tebirkes – suk – det kan man altså ikke opdrive herude. Vi havde købt gaver til erstatning for dem, der ikke nåede med PostDanmark, så Gitte  kunne have dem med –  og Gitte havde gaver med både fra sig selv og sine drenge, og en ekstra fra mormor og morfar, der ellers for længst har givet en kombineret fødselsdags- og julegave: en bærbar computer. Farmor har også givet tidligere, så Emil kunne vælge sig en gave, da vi var i Kuala Lumpur i slutningen af August. Han har valgt nogle bøger om tegning og et par om vittigheder og vanvittigheder, som vi allerede er blevet plaget med noget så gevaldigt. Emils moster, onkel og kusine havde også givet ham gave allerede i sommer, da vi var hjemme på ferie.

Emils foedselsdagsfrikadellerDer er ikke tradition for at man deler slik/kage ud i Emils skole, når man har fødselsdag, så det gjorde han ikke. Gitte og jeg hentede ham, vi viste Gitte skolen og efter at have indtaget en is og en smoothie i skolens kantine, tog vi hjem .

Om aftenen kom Antionette, der er Mads’ og min sydafrikanske (hvide) kollega. Hun er en slags ven af huset, så det var naturligt at invitere hende. Alle kunne lide Hahn’s fødselsdagsfrikadeller – der var endog tale om, hvorvidt de slår mormors!!!! Det er for længst vedtaget, at de er bedre end mine, så den diskussion var ikke aktuel….

Der var på fødselsdagsbarnets forlangende i dagens anledning dobbelt sovseportion.

Tak for besøget

Det er skønt at have besøg hjemmefra

Besøg er et dejligt afbræk i hverdagen og en mulighed for at se på nogle af de vietnamesiske særheder med nye øjne. Nogle af deres vaner kan man blive ganske træt af, når man dagligt konfronteres med dem, så er det godt at se det med turistøjne for en stund. Når vi engang vender hjem er det helt sikkert også rart at have nogle at dele konkrete minder med.

Carsten og Else i Litteratur TempletVores første besøgende var Mads’ bror Carsten og hans kone Else.  De kom og gik henover 3 ugers tid i April og undersøgte bl.a. de sydligere egne af Vietnam, hvor vi endnu ikke selv har været. De havde afstikkere til Hue og Hoi Ann, til Ha Long og Sapa, som er bjergområdet vest for Hanoi helt oppe ved den kinesiske grænse. Ind i mellem dumpede de så ind og havde et par dage hos os og gled ind i dagligdagen som det nu passede. Vi nåede på disse dage at komme ud og se lidt af Hanoi sammen, spise gode middage – og simre lidt  i den gamle by, kørte i cykeltaxa og fik set bl.a. det ældste universitet i verden “Temple of literature” som ligger her i Hanoi. Det er en lille oase med god plads og rolige kølige gårde og græsarealer i en lille park foran selve templet der er en tusindeår gammel træbygning, hvor de lokale primært kommer for at bede eller studere.

Den 10. Maj kom Alfred lige forbi et par dage. Overraskende og rigtigt hyggeligt at nogen bare lige kommer forbi, når man har bosat sig på den anden side af jorden. Han var på disse kanter i anden anledning, og da Hanoi pludselig kun var en omvej på 1½ times flyvning, var han ikke sen til at ændre sine planer, så han kunne komme på vietnamesisk  visit, inden han vendte hjem til Danmark. Faktisk havde han endda indvilget i at holde et foredrag om moderne danske ledelsesprincipper for nogle af vores vietnamesiske kolleger,  hvilket vi syntes var alletiders tilbud! Men det lykkedes aldrig rigtigt den vietnamesiske ledelse at få tilkendegivet, om de ville eller ej, de svarede simpelthen ikke på vores forslag. Så det var først da vi skulle mødes med Alfred den dag han ankom, at vores vietnamesiske direktør spurgte “Nåeh, er det ham I skal møde. Er det så i dag han skal holde foredrag?” Nej… for så skulle man nemlig have sagt jatak og aftalt det i forvejen. Så vi fik Alfred for os selv og det var nok godt det samme, for jeg er stærkt i tvivl om hvorvidt Alfreds guldkorn ville kunne slå rod i den vietnamesiske ledelsesbeton….Alfreds farlige underhånd

Emil og jeg har startet vores karriere som tennisstjerner herude (!) og Alfred er jo med på hvad som helst man kan konkurre om – så  vi inviterede ham til at banke os. Og når bare vi tog ham efter 1 times løbetur i 40 grader, kunne vi næsten følge med.

Alfred vender tilbage sammen med Helle lige om en uges tid… Så har vi 10 dage sammen, hvor vi blandt andet skal besøge en nationalpark på øen Cat Ba i Ha Long bugten.

Straks efter vores tur til Danmark i sommerferien kom Mads’ fætter Terkel sammen med  Lene og deres to børn Joakim og Pernille forbi. De havde været på en større stroppetur i Thailand med dyknng, trekking og storbyaktiviteter i Bangkok og landede her den 1. August,  hvor ungerne straks indtog de elektroniske underholdningsværktøjer sammen med Emil. De stuvede sig lidt sammen i flere forskellige rum på madrasser – og var her sammenlagt en uges tid, afbrudt af 2 dage i Ha Long Bay. Vi fik blandt andet tid til at gå amok i timevis i DVD butikken, hvor begge familier forsynede sig som var en forlystelseshungersnød undervejs….

Familiefred foran flimmeren

Den aften faldt der total ro over hele forsamlingen i sofahjørnet med en nyindkøbt film og fake-away pizzaer fra den lokale leverandør Al Frescos.  Det tog 10 sekunder at opnå fuldstændig enighed om,  at det var lige hvad vi alle sammen trængte til.

Og det lykkedes via raffinerede fædrediktatoriske fremgangsmåder at blive enige om en film alle ville se.

Senere tog de motionsstærke Svensson’er på en cykeltur (jep, det var 40 grader) men efterlod Pernille til en shoppetur med Emil og mig, så vi kunne vise hvor gode vi er til at prutte priser!

Senest har vi haft min barndomsveninde Gitte på besøg. Hun kom den 15. September  for at holde ferie og  foredrag herude. Hun  havde god tid til at slappe af midt i det hektiske liv som selvstændig – og fik vist endda dårlige vaner af at have Lancy Spa – vores lokale skønhedsklinik – lige om hjørnet. Her koster en times massage omkring 80 kr. – og en pedicurebehandling kan gøres for ca. 35 kr. Gittes tæer blev fristet af en dybtrød lak allerede den første dag…..

Vi nåede også at slappe af ved poolen, at se Ha Long Bay, besøge Parfume Pagoden som er Vietnam helligste sted og faktisk et helt bjerg med templer, og vi besøgte “silke landsbyen” sammen med vores kok Hahn. Hun kunne forhandle nogle rigtigt gode priser på silkevarer, som vi væltede os i et par timer. Vi var nær aldrig kommet hjem den aften. Det regnede og det var åbenbart meningen at vi skulle have bedt taxachaufføren der kørte os derud om at vente og køre os hjem igen. Men det vidste vi ikke.

Vi morede os vældigt i SilkelandsbyenSå efter at have ventet  1 time, kunne vi sætte os til rette i den silende regn med en chauffør, der kun kendte retningen på vores bestemmelsessted og ikke talte et ord engelsk. Hahn aftalte med ham, at vi skulle vise ham vej det sidste stykke.

Vi fik også tid til at besøge “min” skrædder indtil flere gange. Gitte fik syet en silkekjole og købte nyt stof i silke landsbyen, som skrædderen nu er i gang med. Det er uhyre billigt at købe silke herude og da arbejdslønnen også er ufatteligt lav, kan man faktisk få en flot, enkel kjole syet for omkring 100 kr. – 160 hvis der skal broderi på bryststykket!