Happy womens day

Man hylder kvinderne i dag

Se lige her!!!! En overdådig buket blev overrakt mig af en delegation af mænd på vores arbejdsplads JVDC……. Om jeg var mundlam???? Oooh, yeah…..

Min "Womans Day" buketJeg stod med ryggen til og læste, da delegationen kom ind ad døren med adskillige buketter i denne størrelse og kvalitet. Så kom der en ung mand (det er de jo alle sammen, ældste er 27) og fremførte på fint – og sikkert velforberedt – engelsk sine lykønskninger i anledning af Womens Day. Han gav mig højtideligt buketten imens de andre stod i en lang række bag ham og holdt de andre buketter i armene. Så ønskede han mig lykke, held og skønhed (og sidstnævnte var ikke ment i nogen sarkastisk eller humoristisk betydning, hvilket en fladpandet dansker ellers nok skulle have fået flettet ind at jeg kunne trænge til rigelige mængder af….;O)

Efter jeg havde fremstammet min tak, drog delegationen videre til de andre kvinder i organisationen med samme fromme ønske.

Jeg talte med de andre kvinder om denne dags betydning – herude er det en stor dag, hvor mændene forventes at gøre alt indenfor husarbejde. Tag den, danske mænd!

Der er skønheds- og modeudstilling i Kulturpaladset her nede om hjørnet og på restauranten her på hotellet er der en særlig menu i anledning af Kvindedagen. Der er vel mænd, der ikke gider lave mad i dag og som derfor hellere inviterer deres kvinder ud.

Jeg slæbte af med opsatsen og gik hjem ad den sædvanlige rute – det tager 10 min her til hotellet – og på vejen mødte jeg kvinder der pegede på buketten og sagde “happy womens day” til mig.

Jeg gengældte deres hilsen og sender hermed også en særlig lykønskning til mine veninder hjemme i Danmark: Tillykke med at vi er kvinder! Husk at lade jer fejre!