Hjem, kære hjem!!

Nu har vi skrevet under

Efter op og ned ad trapper i mange, mange huse med mere eller mindre pålidelige huspushere har vi nu fundet det sted vi skal bo det næste år.

Vores nye hjem set fra gadenVi har nu skrevet kontrakt på vores nye hjem. I den nordøstlige del af Hanoi – i det område hvor alle udlændinge bor – mere originale er vi altså ikke! Det er et fantastisk hus – så fantastisk, at vi er gået på kompromis med et stort ønske om egen swimmingpool!!! Vi kommer til at nøjes med et medlemskab på Sheraton, der ligger i 10 min. gå afstand. Så kan vi bruge deres poolområde, med spa, tennisbaner og træningscenter imens vi løber slalom imellem alle de servicefolk, trænere og managere de har ansat der.

Huset er i lyst træ indvendigt, i meget amerikansk- og nordisk-inspireret design, det er i forskudte etager og hvis jeg ikke husker helt galt (vi har efterhånden set rigtigt mange huse) udgør de tilsammen 7 etager….. Eller sagt på en anden måde, der er køkken, tagterasse, 2 badeværelser og et gæstetoilet, en garage/kælderting og en håndfuld værelser til os og jer, der kommer på besøg.

Vores “landlord” er vel først i 30’erne, arbejder på Reuters og taler flydende engelsk – virkelig et plus i denne proces – og så har han læst 2 år på Aalborg Universitet og var tydeligvis meget glad for sin tid i Danmark. Alt i alt fornemmer vi, at både huset og ejeren bliver et godt, hyggeligt og fornuftigt bekendtskab.

Der er en fed tagterrasseVi har aftalt alle detaljer mht. møbler, gardiner, madrasser, internet-forbindelse osv. Vi mangler nu bare at få bestilt nogle møbler at sætte derind, for vi har lejet det umøbleret og det kan ikke svare sig at leje dem separat. I dag forsøgte vi at finde et møbelhus, men der var lukket, da vi nåede frem, så vi må på den igen i morgen.

Vi var også i banken for at oprette en vietnamesisk konto og det gik fint med selve oprettelsen. Men penge til depositum lykkedes det os ikke at få, selvom vi af samme grund har fået et platinum MasterCard med en max hævegrænse, der langt overskrider det vi kunne få udbetalt. Da Mads havde prøvet at bestikke damen bag skranken med et par andre kreditkort, som de af forskellige og uforklarlige grunde heller ikke kunne udbetale ret meget på, forlod vi banken med halvdelen af det vi kom efter. Lam (udtales laaam) som ejeren hedder, tog det pænt og vi aftalte at vi bare betaler resten ved overtagelsen den 7/3. – dvs. midt i næste uge. Så har vi noget tid til at prøve igen. Det er en del af livet herude, at man ikke kan regne med at alting lykkedes som planlagt og at man heller ikke altid forstår hvorfor det ikke lykkes.

Så vi prøver bare igen….. smiler og ser glade ud.

Alting er i lyst træ og med store døre og vinduer